Så kom der gang i nyerhvervelsen - min nye mp3-afspiller. Jeg var heldig, at have min søn Anders med på sidelinjen som støttepædagog, og han har allerede givet tydeligt udtryk for, at han gerne vil arve min nyerhvervelse, såfremt jeg ikke selv bruger den!!!!!
Jeg har fået lagt nogle numre fra en privat CD på samt de numre, jeg havde downloadet fra Netmusik tidligere. Lones henvisning til en side, hvor man kan downloade lydbøger, hjalp mig også på vej, så nu kan jeg høre en novelle, hvis jeg keder mig. På en eller anden mystisk vis er mine billeder fra Pisaso også havnet på mp3'eren, uden at jeg mener at have gjort noget aktivt for det. Har "nogen" en forklaring på det??????
Mit største problem er, at jeg har 25 tommelfingre, når det drejer sig om teknik, så brugsanvisningen bliver studeret nøje for at få det ønskede musiknummer ud af afspilleren ( det er dybt godnat at læse vejledninger og ikke bare finde ud af det ved at prøve sig frem efter ungdommens mening her i huset, så jeg er bare så meget bagud).
lørdag den 3. maj 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

1 kommentar:
Mht at dine billeder er havnet på MP3'eren så skete det også for mig - og jeg havde MANGE billeder liggende.
Det skyldes, at når man første gang beder Windows Media Player om at synkronisere så går den ind og automatisk og henter billedfilerne.
Du kan bare slutte afspilleren til og gå ind og slette billederne fra afspilleren da de optager megen lagerplads.
Håber at den valgte novelle er god!
Send en kommentar